Manuskript: Login med NemID på borger.dk
    27-10-2010
Deltagerforudsætninger: internetbrug + har modtaget NemID og midlertidigt kodeord med posten.
Fase Formulering Medier
Problem Jette har netop købt en ny lejlighed i kommunen hvor hun bor. Så skal hun jo melde sin flytning, så hun tog ned i sit lokale borgercenter for at høre hvordan man gør det.
Ekspedienten i borgercenteret fortalte at man selv kan melde flytning på hjemmesiden borger.dk – men at man først skal have et såkaldt NemID, så man kan identificere sig over internettet. Han fortalte også at NemID kan bruges til mange andre ting på internettet, fx til at logge på hendes netbank og til at se og ændre hendes selvangivelse hos skattevæsenet.
Det synes Jette lød interessant, så hun bad ekspedienten i borgercenteret om at bestille et NemID til hende. Det gjorde han så efter at Jette havde identificeret sig med sit kørekort.Få dage efter fik Jette to breve med posten: i det ene var der et NemID-nøglekort og i det andet brev en såkaldt ”midlertidig” kode.
Men hvordan er det så lige at hun bruger sit NemID?
 
Princip1
Hvad er NemID og hvad bruges det til?
NemID kan sammenlignes med et kørekort eller et pas til brug på internettet.
Man.bruger det til identifikation, så man kan få fortrolig, personlig og sikker onlinebetjening fra det offentlige, banker og forretninger. NemID er gratis og kan bruges fra alle computere.
 
Princip2
 
Det består af to dele:
a. bruger-id/kodeord
b. nøglekortet, hvorpå der er trykt en række engangskoder
TT1
Princip3
Sådan logger man ind
På nøglekortet er der to kolonner med tal, markeret med # og en nøgle. TT1
  Når man skal logge ind, indtaster man først sit bruger-id og kodeord. TT2
  Så får man vist en kasse på sin skærm, hvor der står et 4-cifret tal. TT3
  Det tal finder man på sit nøglekort i kolonnen markeret med #. TT4
  Ved siden af det 4-cifrede tal står der et 6-cifret tal, som man så indtaster på computeren. TT5

Princip 4
NemID-koderne opbruges – men nyt kort tilsendes.

Hver nøgle på kortet kan kun bruges en gang. Når alle nøgler er ved at være brugt, afsendes der automatisk et nyt kort til dig. Men man kan godt bestille ekstra kort, hvis man vil være sikker på ikke at løbe tør for nøgler.  

Princip 5
Første gang man bruger NemID er noget særligt

Første gang man logger på med NemID er særlig: her skal man nemlig vælge kodeord, og hvis man har lyst, et nyt bruger-id.  
Princip 6
Husk at logge ud 
Når man er færdig med at bruge en side, hvor man er logget ind med NemID, skal man altid huske at logge ud bagefter. Klik på ”Log ud” i toppen af skærmen. TT7

Procedure 1
Første gang man logger på

Når man første gang bruger sit NemID skal man gennem en aktiveringsprocedure, hvor man skal vælge sit kodeord og kan ændre sit brugernavn.

  1. Gå til borger.dk
  2. Indtast NemID-nummer og den midlertidige adgangskode fra brevene
  3. Lav ny adgangskode
  4. Lav evt. også et nyt bruger-id
  5. På skærmen vises 4 cifre. Find de fire cifre i kolonnen # på nøglekortet. Ud for de 4 cifre står 6 cifre – det er nøglen man skal indtaste.
NemID-procedure-overblik 1: første gang man logger på
Opgave 1
Log på første gang

I skal nu selv prøve at logge på første gang og vælge jeres kodeord. I får her en seddel til at hjælpe jer i gang. Når vi alle er færdige, mødes vi her igen bagefter.

Gentag procedure + uddel navigationsseddel 1

Procedure 2
Brug af NemID

Nu har vi alle aktiveret vores NemID, så nu skal vi se på hvordan I bruger jeres NemID fremover.

  1. Gå til hjemmesiden du vil logge ind på, fx borger.dk
  2. Skriv bruger-id og kodeord.
  3. Ud fra bruger-id og kodeord, ser computeren hvilket NemID-kort der er udstedt til dig og beder dig bevise at du har det kort, ved at sende et 4-cifret tal tilbage til dig.
  4. På dit kort finder du det 4-cifrede tal. Ud for det tal står der et 6-cifret tal, som man taster ind.
  5. Computeren sammenligner og ser om det er rigtigt
  6. Hvis det er det, så bliver man lukket ind.
Procedureoversigt 2: brug af NemID
Opgave 2
Se din mappe på borger.dk
Log ind på borger.dk Repeter proceduren. Uddel navigationsseddel