Superbrugerens rolle
Beskrivelse af superbrugerens rolle og ansvarsområder.
Superbrugere findes i Lær Mere-netværkets medlemsorganisationer, og vil typisk have gennemgået it-formidler-uddannelsen. Som udgangspunkt udpeges 1-2 superbrugere pr. partnerorganisation.
Tanken er, at superbrugerne varetager redaktionelle opgaver i form af f.eks. at være ansvarlige for et eller flere specifikke undervisningsemner/områder, hvilket koordineres i det superbrugerfora, der etableres. Samtidig vil de være aktive i forhold til at igangsætte moduler og hjælpe brugere med spørgsmål mv.
Superbrugeren vil på it-formidler.dk skulle virke som repræsentant for deres egen organisation, således at partnerorganisationens videnbehov varetages i form af relevant information, fagligt (undervisnings) materiale, links til eksterne undervisningsressourcer mv.
Superbrugerne vil løbende have mulighed for at præge indholdet på it-formidler ved at indhente artikler og andet materiale fra deres respektive organisationer; ligesom it-formidler.dk også vil kunne fungere som formidlingskanal for relevante kampagner, begivenheder og kurser.
Rent pragmatisk vil det også være superbrugerne, der gennemser og giver ’ok’ til publicering af udviklede moduler. Endvidere vil de løbende tjekke publicerede modulers aktualitet og har i denne forbindelse mulighed for at af-publicere ikke-opdaterede moduler.
I forhold til it-formidler.dk's forum og blog vil de kunne slette indlæg og brugere, hvis de vurderer at disse ikke er i overensstemmelse med netstedets ånd og formål.
Ansvar: Skabe aktivitet på netstedet; kvalitetssikring af nye og eksisterende moduler, moderation af diskussionsfora og simpel brugerstyring. Indmelding af eksisterende materiale og indhentning af artikler, herunder evt. særligt ’ansvars-emne’.



