Videre til indhold | Videre til menunavigation

Forside   Om IT-formidler   Betingelser

Betingelser

Vilkår for brug af it-formidler.dk


Undervisningsmateriale på it-formidler.dk kan frit anvendes og eksporteres til brug i anden sammenhæng. De grafiske elementer på it-formidler.dk må ikke anvendes i kommerciel sammenhæng, undtagen i forbindelse med redaktionel omtale af it-formidler.dk

Citat og benyttelse af uddrag skal ske i overensstemmelse med god skik. IT- og Telestyrelsen tillader ikke anvendelse af informationer fra it-formidler.dk, såfremt IT- og Telestyrelsen vurderer, at anvendelsen er stødende, injurierende eller på anden måde i strid med god skik.

Brugergenererede undervisningsmoduler må anvendes frit, uden begrænsninger. Ophavsretten til kommentarer og forum-indlæg ligger hos forfatteren til pågældende indlæg.

Netsteder, som er forbundet til it-formidler.dk via links, er oftest ikke undergivet IT- og Telestyrelsens kontrol, og IT- og Telestyrelsen påtager sig derfor ikke ansvaret for indholdet på sådanne netsteder.

IT- og Telestyrelsen påtager sig intet ansvar for fejlinformation eller skader som følge af fejl i programmel, fejl i beregninger, transmissionsfejl og lignende fejl, ligesom IT- og Telestyrelsen ikke hæfter for erstatningskrav som følge af brugen af it-formidler.dk eller af undervisningsmateriale hentet fra it-formidler.dk.

IT- og Telestyrelsen forbeholder sig ret til at bevare kopi af alt indhold, men påtager sig ikke noget ansvar for mistede eller utilgængelige data. IT- og Telestyrelsen vil aldrig videregive personoplysninger til tredjemand.

Ansvaret for eventuelle ophavsrets- eller licensmæssige overtrædelser i forbindelse med indholdet på it-formidler.dk tilfalder den organisation eller person, som har lagt materialet op på it-formidler.dk, og ikke IT- og Telestyrelsen.

IT- og Telestyrelsen forbeholder sig ret til, uden forudgående varsel, at slette indhold, der ikke overholder ovenstående, links til netsteder med ulovligt eller stødende indhold, samt indhold der har karakter af annoncer eller uvedkommende opbevaring.

I øvrigt skal anvendelse af materiale fra it-formidler.dk ske i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder Lov om Ophavsret og Persondataloven.