Videre til indhold | Videre til menunavigation

Forside   Newsletters   It-formidler - Nyhedsbrev15 - juni 2011

It-formidler - Nyhedsbrev15 - juni 2011


Bliver mailen ikke vist korrekt? Så klik her og læs den i din browser.
Lær mere om it v. IT- og Telestyrelsen

Nyhedsbrev nr. 15, juni 2011

Hej it-formidlere.
I dette nyhedsbrev kan du læse om et nyt kursus, nye moduler og handouts,  ny kampagne til ældre og meget mere.

  1. Nyt it-formidler-kursus i august/september
    I august/september afholdes endnu et 8-dages it-formidlerkursus. Læs mere om kurset og hvordan du tilmelder dig her.
    Vi er også i gang med at arrangere en række nye 2-dages it-formidler-kurser/seminarer som supplement til de meget søgte 8-dages kurser. To-dages-seminarerne vil blive udbudt rundt om i landet til efteråret.
    Hold øje med kalenderen her, samt de kommende nyhedsbreve.
     
  2. Ni nye moduler
    Kursister på it-formidler-efteruddannelsen har fremstillet 9 nye undervisningsmoduler.
    Se de nye moduler i denne  oversigt.

     
  3. 10 lækre navigationssedler
    Vi har lavet lækre versioner af de 10 mest søgte navigationssedler til udprint og uddeling til kursister.
    Hent dem i samlet fil her.
     
  4. Succes med de samlede filer med moduler og navigationssedler
    For at lette tilgangen til undervisningsmodulerne har vi jo lavet en samlet zip-fil med alle 82 moduler, så de kan hentes på en gang. Hent filen med alle modulerne her.
    Vi har samtidig lavet en samlet fil med alle navigationssedlerne, så de hurtigt kan hentes og uddeles til borgere. Her er filen med alle navigationssedlerne.
     
  5. NemID-indstik
    Som nævnt i sidste nyhedsbrev har ITST i samarbejde med Ældre Sagen og Ældremobiliseringen fremstillet en guide i aktivering af NemID til deres medlemsblade. Her kan man hente annoncen i trykformat (pdf).
    Vi har nu også lavet en særlig tilpasset version velegnet til distribution/uddeling på biblioteker og borgerservicecentre. Den ligger her i pdf, men vi har også en masse på lager, så hvis I kan bruge nogen af dem, må I endelig skrive til os.
     
  6. Kursuskalender på it-formidler.dk
    Kalenderen ændres til kun at indeholde it-formidlerkurser og sidemandsoplæring, da det foreløbigt ikke har været muligt at få indsamle oplysninger om kurser fra alle organisationer, og kalenderen derfor ikke har givet noget retvisende billede af, hvad der findes af kurser i hele landet.
    Vi vil derfor bede jer om ikke længere at oprette borgerrettede kurser i kalenderen. Fremover er den altså kun til aktiviteter rettet mod it-undervisere.
    Hvis du har ideer til en metode til indsamling af alle kommende kurser til borgere, vil vi rigtigt gerne høre fra dig.
     
  7. Seniorsurf-dag
    Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Bibliotekerne og Videnskabsministeriet har besluttet at gå sammen om en fælles Seniorsurf-dag den 7. oktober 2011, hvor ældre, der ikke bruger computer og internet, inviteres til at prøve det – og få lyst til mere. Idéen bag Seniorsurf-dagen er, at de ældre, der i forvejen er aktive med it, viser en ven eller bekendt internettets muligheder ved at hjælpe ham eller hende til at deltage i Den digitale Skattejagt, der udvikles specielt til dagen og som åbnes den 7. oktober.
    Læs mere om dagen og hvordan I kan deltage.
     
  8. Netsikker.nu-kampagnen, 2011
    Årets netsikker.nu-kampagne kommer i år i en lidt ændret udgave, der starter i efteråret og som nu er ved at blive planlagt. Det er indtil videre besluttet, at der er to temaer i fokus: 1. Sikker handel på nettet og 2. Sikker brug af mobiltelefonen. De to temaer vil blive lanceret hver for sig. Vi vil på hjemmesiden og gennem nyhedsbreve løbende orientere om kampagnen.
    Husk også, at ITST stadig har eksemplarer af sidste års Netsikker-magasin, hvori læseren guides igennem de vigtigste aspekter af netsikkerhed. Bestil magasinet her.
     
  9. Hvadskalvikunne.dk
    ITST-projektet om fremtidens e-borgerkompetencer er godt undervejs. Projektet søger svar på spørgsmålet "Hvilke kompetencer bør befolkningen have, hvis de skal kunne deltage i et samfund, hvor information, ydelser og tjenester i stigende grad er digitale?" Læs projektbeskrivelsen her.
    I går blev hjemmesiden http://www.hvadskalvikunne.dk/ lanceret, hvor man bla. kan se omkring 100 interviews, hvor borgere og repræsentanter fra uddannelses-, forsknings- og erhvervssektoren, giver deres bud på et svar. De kan også ses med tekster på http://www.youtube.com/hvadskalvikunne.
     
  10. Tilmeld dig forum-update
    Vi vil igen reklamere for muligheden for at tilmelde sig forum-updates, hvor man får en mail med døgnets forumindlæg - såfremt der er skrevet nogen.
    Tilmeld dig ved at indtaste din mailadresse i venstre side her.

     
Med venlig hilsen

Sekretariatet for Lær mere om it
redaktion@it-formidler.dk
IT- og Telestyrelsen
Kontoret for it-kompetencer og it-tilgængelighed
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
 
*|LIST:DESCRIPTION|*

Frameld nyhedsbrev *|EMAIL|* fra listen| Send til en ven | Opdater din nyhedsbrevsprofil
Vores adresse er:
IT- og Telestyrelsen, KIK
Holsteinsgade 63,
2100 København Ø

 
*|IF:REWARDS|*
*|HTML:REWARDS|*
*|END:IF|*

 

Tilmeld nyhedsbrev

Frameld nyhedsbrev