Videre til indhold | Videre til menunavigation

Forside   Newsletters   It-formidler - Nyhedsbrev13 - 11/2 2011

It-formidler - Nyhedsbrev13 - 11/2 2011


 
Lær mere om it v. IT- og Telestyrelsen
Nyhedsbrev #13 fra it-formidler.dk

Kære IT-formidlere
I dette nyhedsbrev kan du læse om netværkets nye hjemmeside, sidemandsoplæring, efterspørgsel efter undervisning i pensionsinfo, it-kataloger til inspiration og selvfølgelig månedens blog-indlæg.
  1. Nyt site i luften: www.lærmereomit.dk
    Lær mere om it-netværket har nu fået sin egen hjemmeside, på adressen www.lærmereomit.dk og www.laermereomit.dk. Den skal fungere som indgang til netværket for borgere, undervisere og andre interesserede.
    Der henvises til adressen www.lærmereomit.dk i al det nye markedsføringsmateriale.
    Sekretariatet vil rigtig gerne have feedback fra jer i organisationerne, så hvis du har nogen kommentarer, forslag eller kritik, skriv meget gerne til info@laermereomit.dk eller i dette forum
    .
     
  2. Sidemandsoplæring - ud med budskabet
    Sidemandsoplæring har nu eksisteret siden juni 2010, og den korte introduktion af Lær mere om it-metoden har været til glæde for mange.
    Der har dog også måttet aflyses en del opslået sidemandsoplæring, hvor der har været for få eller ingen tilmeldte. Det er naturligvis ærgerligt, men samtidig nok vilkåret, når det drejer sig om åbent opslåede kurser, hvor behov og mulighed for deltagelse ikke er kendt i forvejen.
     
    Vi har imidlertid fra mange sider hørt, at der er god interesse for sidemandsoplæring blandt it-undervisere i partnerorganisationerne i Lær mere om it-netværket - men det er svært for os at få informationen ud til alle. Derfor beder vi jer være med til at sprede budskabet til it-undervisere i jeres organisation, som kunne være interesserede i tre spændende timer om Lær mere om it's pædagogiske koncept.
    Henvis dem gerne til denne side, hvor der står mere om sidemandsoplæring.
    Til dig, der afholder sidemandsoplæring eller planlægger at gøre det: Her er information om vigtige praktiske detaljer

     
  3. Stor efterspørgsel efter hjælp til pensionsinformation
    IT- og Telestyrelsen oplever for tiden stor efterspørgsel på vejledning i tilgang til pensionsinformation på spørgetjenesten med telefonnummer 1881. Det skyldes, at mange kommuner er gået over til udelukkende at informere digitalt.
    Det vil derfor være rigtigt godt at få hjulpet borgerne i gang.
    Læs mere i dette forumindlæg om hvad du kan gøre
    .

     
  4. It-kataloger
    I forummet er der blevet lagt It-kataloger fra to biblioteker - de kan tjene til inspiration i sammensætning af kurser og udarbejdelse af katalog.
    Se Køgebibliotekernes it-katalog
    Se Odense Centralbiblioteks folder

    Læg også gerne jeres kataloger ind i forummet.
     
  5. Siden "Hjælp til undervisning" er blevet omstruktureret
    Vi har forsøgt at gøre siden mere overskuelig.
    Se resultatet her.
     
  6. Redaktionsmøde 3 i Odense
    Den femtende januar afholdt vi det tredie redaktionsmøde på Odense Centralbibliotek - denne gang var fokus på forbedring af www.it-formidler.dk og ideer til det nye www.lærmereomit.dk.
    Næste redaktionsmøde bliver til maj, nærmere tidspunkt og sted følger.
    Hvis du har været på it-formidlerkursus, og har lyst og mulighed for at hjælpe med udviklingen af netværkets hjemmesider og tjenester til it-formidlere, så kom til næste redaktionsmøde i maj.
    Skriv til peter@itst.dk hvis du vil høre mere.
     
  7. Tilmeld dig forum-update
    Vi vil igen reklamere for muligheden for at tilmelde sig forum-updates, hvor man får en mail med døgnets forumindlæg - såfremt der er skrevet nogen.
    Tilmeld dig ved at indtaste din mailadresse i venstre side her.

     
  8. Månedens blog-indlæg: "Nabohjælp i it".
    Vi har været på besøg i datastuen i Farum Midtpunkt og talt med 70 årige Karen om hendes brug af it-vejledningen.


Med venlig hilsen

Sekretariatet for Lær mere om it
info@it-formidler.dk
IT- og Telestyrelsen
Kontoret for it-kompetencer og it-tilgængelighed
Holsteinsgade 63
2100 København Ø

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Frameld nyhedsbrev