Videre til indhold | Videre til menunavigation

Forside   Forum   Nyt fra organisationerne   3 nye IT-formidler-kurser, forår 2011
Få daglig mail med nyeste forum-indlæg, såfremt der er skrevet nogen
Indtast din e-mail
 

3 nye IT-formidler-kurser, forår 2011

Op til Nyt fra organisationerne

Tre nye IT-formidler-kurser, forår 2011

Skrevet af Peter M. Peulicke — 02:12:2010 15:31:30

Lær mere om it udbyder efteruddannelse i høj kvalitet med brug af en it-pædagogisk metode, som flere og flere it-undervisere i netværkets partnerorganisationer anvender i deres it-formidling.

 

Efteruddannelsen kaldes it-formidler-kurser, og de udbydes 3-4 gange i 2011 i Lær mere om it-netværket. Kurserne er rettet mod medarbejdere og frivillige i Lær mere om it-netværkets partnerorganisationer og finansieres af IT- og Telestyrelsen. Et kursus er dermed gratis for kursisterne, men skal søges gennem den enkelte kontaktperson i Lær mere om it-partnerorganisationen.

Kurserne er udformet som 4 x 2 dages heldagskursus, og afvikles forskellige steder over hele landet. De konkrete kursussteder, som endnu ikke er kendt, bliver lagt her vil kunne ses her på siden primo december 2010.

Deltagerne betaler selv transport og evt. overnatning, men forplejning i løbet af dagen er inklusiv.

 

 

Datoer og steder for it-formidlerkurser 2011

Nr. Sted Adresse Datoer
1 Ålborg

Ålborg Handelsskole
Langagervej 16
9220 Ålborg Ø
st

Kort

17.-18. jan.
27.-28. jan.
9.-10. feb.
3.-4. mar.
2 Vejle

Vejle bibliotek
Willy Sørensens Plads 1
7100 Vejl
e

Kort

17.-18. jan.
27.-28. jan.
9.-10. feb.
3.-4. mar.
3 Sjælland Videnskabsministeriet
Bredgade 43
1260 København K.

Kort
12.-13. april.
27.-28. april.
12.-13. maj.
25.-26. maj.

Kursernes formål og indhold

Formål:
1.    Kompetenceudvikling: Deltagerne i forløbet skal lære at udvikle undervisningsmateriale, som har en høj pædagogisk kvalitet og som bygger på en særlig it-pædagogisk metode.

2.    Produktudvikling: Der udvikles en række læringsmoduler, som har en så høj kvalitet, at de kan lægges på www.it-formidler.dk og bruges af andre undervisere.

3.    Formidling og sidemandsoplæring: Deltagerne i forløbet sættes i stand til at inspirere og undervise kollegaer mv. i it-pædagogik og i anvendelsen af det udviklede materiale. 

Kurserne giver således deltagerne en række gennemprøvede pædagogiske redskaber til, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge borgerrettede it-kurser og -formidling.

Det særlige ved metoden er, at der i undervisningen primært fokuseres på, hvordan man på en for borgerne tryg måde, formidler, hvad man kan bruge it til, og hvordan man gør. Borgerne lærer samtidig noget om, hvordan it fungerer, men det er ikke det, der er omdrejningspunktet for undervisningen.

Kort om metoden:
•    Der satses på at gøre selv meget it-svage brugere/borgere selvhjulpne fra første færd.
•    Omdrejningspunktet for undervisningen er ikke it i sig selv, men brugernes/borgernes situation og behov, hvorfor der tages udgangspunkt i historier fra brugernes hverdag.
•    Underviserens vigtigste opgave er at skabe en basal kerneforståelse hos brugerne.
•    Det vigtigste redskab er de såkaldte visuelle forklaringer.
•    Brugerkurserne består primært af såkaldte Hands-On lektioner, som består af et kort oplæg, der skaber forståelse og overblik på brugerens præmisser, efterfulgt af en opgave hvor brugerne selv kan løse problemet på computeren.
•    Hands-On lektioner følger en skabelon, som hjælper både brugere og undervisere.
•    Der udarbejdes såkaldte Navigationssedler, som er mini-vejledninger, som brugerne både anvender på og efter kurserne.
•    En del af it-formidlerkurset er også reserveret udvikling af relevant borgerrettet undervisningsmateriale om it, og dermed sikres, at kursisterne får inspiration til it-undervisning eller -formidling til borgerne på et højt pædagogisk niveau.

Hvem kan deltage

Målgruppen for kurset er undervisere og medarbejdere med borgerrettede opgaver, som ønsker at kunne udføre it-undervisning eller/og it-formidling med udgangspunkt i de principper, som metoden i Lær mere om it bygger på. Det er endvidere hensigten, at kursisterne senere kan udføre sidemandsoplæring af kolleger i egen organisation samt for andre af netværkets partnerorganisationer.
Deltagelse er åben for medarbejdere og frivillige, der arbejder med it-undervisning eller/og borgerrettet it-formidling i Lær mere om it-netværkets partnerorganisationer.
Deltagelse på alle kursusdage er obligatorisk for kursisten, der samtidig forventes at deltage seriøst og aktivt i undervisningen. Fuldt fremmøde er nødvendigt såvel for fuldt udbytte for den enkelte kursist, som for at sikre optimal proces for de andre kursusdeltagere.
Lær mere om it betaler for selve kurset samt forplejning undervejs. Kursistens organisation betaler kun medarbejderens transport og evt. andre omkostninger.

Tilmelding

De enkelte kursister tilmelder sig via partnerorganisationens kontaktperson senest fredag d. 17. december kl. 12.00 for kurserne med start i januar og senest fredag d. 4. marts kl. 12.00 for kurset med start i april.

Husk venligst ved tilmelding at anføre:

  • navn
  • jobfunktion/titel
  • mailadresse
  • postadresse
  • telefonnr.
  • hvilket kursus du ønsker at deltage i: 1, 2 eller 3

Er du medarbejder fra borgerservicecentrene/kommunerne bedes du skrive et par linjer om dine borgerrettede jobfunktioner i relation til it-formidling til borgerne.

Tilmelding går efter først-til-mølle-princippet, dog med det hensyn, at partnerorganisationer, der kun har haft få medarbejdere på kursus, har fortrinsret.

Kommer man med på kurset, modtager man herefter praktisk information direkte fra IT- og Telestyrelsen, henholdsvis d. 5/1 2011 for kurserne, der starter i januar og d. 11/3 for kurset, der begynder i april.

Kursusprogram og fil til print

Skrevet af Peter M. Peulicke — 02:12:2010 18:37:33

Kursusprogram

Modul 1
Dag 1
09.30 – 10.30:    Introduktion til forløbet og modul 1
10.30 – 12.00:    Introduktion til det it-pædagogiske koncept
12.00 – 12.45:    Frokost
12.45 – 13.30:    Introduktion: Hvordan udvikler man Hands-On lektioner
13.30 – 15.30:    Planlægningsgrupper
15.30 – 17.00:    Lektionsøvelser

Dag2
09.30 – 11.00:    Teori: Om hjernen og valg af optimale værktøjer
11.00 – 12.00:    Lektionsøvelser
12.00 – 12.45:    Frokost
12.45 – 14.15:    Planlægningsgrupper
14.15 – 16.15:    Lektionsøvelser

Modul 2
Dag 3
09.30 – 10.15:    Introduktion til modul 2 og til Navigationssedler
10.15 – 12.00:    Planlægningsgrupper
12.00 – 12.45:    Frokost
12.45 – 15.45:    Lektionsøvelser
15.45 – 17.00:    Grupper: Justering og dokumentation

Dag 4
09.30 – 10.30:    Teori: Om kursusintroduktioner og systemoverblik
10.30 – 12.00:    Planlægningsgrupper: Udvikling af kursusintroduktion
12.00 – 12.45:    Frokost
12.45 – 14.45:    Lektionsøvelser
14.45 – 16.00:    Grupper: Justering og dokumentation

Modul 3
Dag 5
09.30 – 10.30:    Teori: Om tackling af brugernes blokeringer
10.30 – 12.00:    Planlægningsgrupper
12.00 – 12.45:    Frokost
12.45 – 15.15:    Lektionsøvelser
15.15 – 16.15:    Grupper: Justering og dokumentation

Dag 6
09.30 – 10.30:    Lektionsøvelser: Justerede lektioner
10.30 – 12.00:    Planlægningsgrupper: Udvikling af kursusintroduktion
12.00 – 12.45:    Frokost
12.45 – 14.45:    Lektionsøvelser
14.45 – 16.00:    Grupper: Justering og dokumentation

Modul 4
Dag 7
09.30 – 10.00:    Introduktion til modul 4
10.00 – 12.00:    Planlægningsgrupper
12.00 – 12.45:    Frokost
12.45 – 15.00:    Lektionsøvelser
15.00 – 16.15:    Grupper: Justering og dokumentation

Dag 8
09.30 – 11.00:    Lektionsøvelser: Justerede lektioner
11.00 – 12.00:    Planlægningsgrupper: Færdiggørelse af dokumentation
12.00 – 12.45:    Frokost
12.45 – 15.00:    Workshop: Hvordan inspirerer I andre til at bruge materialet
15.00 – 16.00:    Kursusafslutning og evaluering

Vedhæftede filer

Login

Søg i forum